(1)

Prinserne i tårnet - Et historisk true crime drama

Audiobook


I 1483 forsvandt de unge engelske prinser Edward og Richard fra Tower of London for aldrig nogensinde at blive set igen. Og særligt Edward er ikke bare hvilken som helst prins, han er nemlig tronarving til den Engelske krone og er blevet placeret i Tower of London af sin onkel, den senere Richard d. 3, for at beskytte ham. Det helt store spørgsmål der fylder i kongeriget er selvfølgelig hvad der er sket med de to prinser?. Er de blevet dræbt? Er de døde af sygdom? Er de forsvundet? Og hvis der er tale om uærligt spil, hvem har så en interesse i at få prinserne skaffet af vejen?

I dette afsnit af Blåt blod og bedrag tager værterne Tine Gudrun og Henrik Aagaard et dyk ned i en af historiens mest berygtede forsvindingssager, og forsøger at indsnævre antallet af mistænkte. Med i studiet for at fortælle historien er historiker Emma Paaske, der også er kendt fra programserien 'Dronningeriget' på DR.

Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik Aagaard

Gæst: Emma Paaske

Klip: Laura Thurøe

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Hvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?

Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.

Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.

Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.

Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.

Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.


Series:

Format:

  • Audiobook

Duration:

Language:

Danish