Eduard Geismars ”Religion og videnskab” er et svar på professor Harald Høffdings skrift af samme navn, hvor forholdet mellem religion og videnskab diskuteres. Geismar tager religionen og teologien i forsvar og ser nærmere på underet som grundlag for kristendommen. Bogen udkom første gang i 1911.
Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.