Et rumvĂŠsen kom svĂŠvende gennem universet, bĂ„ret pĂ„ titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjĂžrne-bĂŠnkebider-lignende og med hoved i begge ender. En dag i maj Ă„r 2019 blev det indfanget af jordens tyngdefelt og faldt ned pĂ„ overfladen, helt konkret pĂ„ maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lĂ„ i morgensolen pĂ„ Sydvestpynten af Amager ved KĂžbenhavn. RumvĂŠsnet trillede ned i hendes navle og i denne svedige og letbehĂ„rede hulnings mĂžrke fandt det betingelser, der mindede om dets fjerne hjemplanet; det vĂ„gnede af dvalen, rullede sig ud og fĂžrte sine to spidse tunger ned i huden. Da Winnie lidt efter vendte sig om pĂ„ siden efter en medbragt termokande, var det allerede for sent: Frem til hendes dĂžd knap to mĂ„neder senere formerede disse bittesmĂ„ vĂŠsner sig pĂ„ hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie Hemmingsen blev det fĂžrste offer for det, der officielt skulle fĂ„ betegnelsen MIWD, Mite Induced Wrinkle Disease, men i folkemunde blot kaldes ârynkekneppesygeâ.