"En rigtig god ungdomsroman. (...) Marjun Syderbø Kjelnæs fanger tonen af lavmælt desperation. Hun er især god til alt det usagte. (...) Der er alvor og klarhed i disse historier fra udkanten af det danske rige."
Steffen Larsen i Politiken. 5 HJERTER (af seks mulige).
Ungdomsroman fra Tórshavn. I ti kapitler følger vi fem piger og fem drenge i alderen 16-20 år og deres oplevelser over en weekend i Færøernes hovedstad. De ti unge kender ikke alle hinanden på forhånd, men deres veje krydses i løbet af weekenden, og de ti fortællinger - om forelskelse, jalousi, venskaber, familie, spiseforstyrrelser, mobning, misbrug, sex, homoseksualitet og religion - væves ind i hinanden.
Vinder af NORDISK BØRNEBOGSPRIS 2011 (Nordisk Skolebibliotekarforening).