Som barn hadede jeg sĂžndage.
Der skete ikke en skid pÄ sÞndage.
I dag elsker jeg sĂžndage. Der sker ikke en skid. âWavamba i svedehyttenâ, skal nok klare sig, jeg driller ham bare lidt.
âVelfĂŠrdsturistenâ, er jeg lettere karikerende omkring, men jeg vil jo et eller andet med ham.
I dag kan folk komme helt tÊt pÄ krigens ulykker, fattigdom og anden elendighed, og fordi man har betalt, er man beskyttet og kan nyde aftensolen med en drink pÄ hotellet. Hvor tÊt kan vi komme pÄ andres virkelighed som iagttagere? Kan man bare vÊre iagttager? LÊseren mÄ finde grÊnsen.
Stilheden en sĂžndag. Man kan rekognoscere i et villakvarter. âBatman og Vatmandâ leger stadigt derude et sted. Lidt oppe ad et lukket vĂŠnge tĂžffer en midaldrende herre rundt i H2O-sko. Han har tĂŠndt grillen, det er ikke ham, der er âPĂ„ vej ud i junglen igenâ.
Er han mon âForandringsparatâ? Fruen vil gerne se en serie. Solen skinner, sĂ„ hun trĂŠkker for. Hun er stadig pĂ„virket af ham konsulenten âTungnemâ, som pĂ„ medarbejderdagen pĂ„ kommunekontoret fortalte, hvordan de skulle gribe livet an. âCarpe diemâ. Hun har grebet sin dag men alt for ofte grebet forkert. De hĂžrer en svag buldren. NĂ„r de mon at reagere, nĂ„r fĂžrst "lavinen rullerâ?
De hygger sig, det er âFeel good timeâ. De hĂ„ber pĂ„, at der ikke pludseligt kommer nogen forbi.
Der er âSpor af livâ, man skal bare lede. Et sted i vĂŠnget pakker en mand flyttekasser. âValentinoâ har vĂŠret pĂ„ besĂžg. Der er âTil salg-skilte pĂ„ en vejâ.
Vi har for travlt til at nĂ„, at finde os selv. âLige nuâ. Vi prĂžver at stoppe op og reflektere, men sĂ„ kommer den, âTo do listenâ. Noget skal sorteres og kĂžres vĂŠk med traileren.
Der er âSpor af livâ.