I begyndelsen af 1990’erne blev det i alverdens medier bebudet, at religionen nu, til alles overraskelse, var vendt tilbage på verdensscenen som politisk faktor, også selvom kirkerne stod stadig mere tomme. I Tro & viden fra 1995 forsøger den franske filosof Jacques Derrida at redegøre for, hvorfor religionen således bliver ved med at vende tilbage i en angiveligt sekulær, oplyst tidsalder. Dette leder på sporet af en afgrundsdyb tro, som ligger til grund for religion såvel som videnskab:
“Jeg sagde til mig selv, at man gør sig blind for det fænomen, der kaldes religionens genkomst i dag, hvis man fortsætter med så naivt at modstille fornuft og religion. Det ville være nødvendigt, men ikke enkelt, at vise, at religionen og fornuften har samme kilde.”
Dette er dog ingen irrationalisme, for tværtimod påpeger Derrida, at den måske mest udbredte obskurantisme i dag har form af blind tro på en videnskab, der ikke vil vide af forskellen på tro og viden. Enhver overvejelse af religionens plads i et sekulariseret samfund kræver oplysning af dette forhold, hvis ikke debatten uophørligt skal pendulere mellem rationalisme og dennes spejlbillede.
Jacques Derrida (1930-2004) er en af det 20. århundredes største filosoffer, hvis navn forbliver tæt knyttet til “dekonstruktionen”. Tro & viden er oversat og forsynet med et introducerende forord og forklarende noter af Kristian Olesen Toft og Bjarke Mørkøre Stigel Hansen.
