I sin tiende digtsamling siden debuten i 1991 tager Stochholm et opgør med sin egen praksis som digter og som menneske. Han henvender sig i 45 skiftevis ømme og hürde digte til sin fader, der ligger for døden, og til sit tidligere jeg. Udenfor pesthospitalet er en blød hünd og en lille knytnÌve, der tager store emner op.