"Min egen kĂŚre Erik!
Du har nu ogsü prøvet feltlivets strabadser i ordets egentlige betydning, men ogsü har du jo udholdt dem tappert; ikke sandt, min kÌre Erik, du er jo nu kommen dig ganske efter udmattelsen. Da jeg modtog dit kÌre brev af ingen datum og intet opholdssted, men skrevet med blyant, indsü jeg straks, hvad I har müttet udholde; en nattemarch pü denne ürstid, til dels i glat føre müske og, det er det vÌrste, uden fødemidler, er noget, der ikke er til at spøge med."
Krigen i 1864 blev ved med at spøge i det danske folks bevidsthed lÌnge efter dem, der kunne huske den, var døde. I slutningen af 1800-tallet indsamlede Karl Larsen op mod 2000 breve fra soldater, der deltog i krigen, og deres pürørende, der nervøst ventede pü dem derhjemme. "Under vor sidste krig" er et udsnit af de mest reprÌsentative breve blandt den enorme samling. Her kan vi følge krigen gennem den menige soldats øjne süvel som officeren og de forÌldre, der beder for deres børn derhjemme.
Bogen er oprindeligt udgivet i 1897.
Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuvĂŚrende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890âernes store prosaister og debattører. I dag er bĂĽde hans skønlitterĂŚre virke og hans rolle som en nĂŚrmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens vĂŚrk var prĂŚget af kĂŚrlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).