Esbern-trilogien
Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslüet ca. 60-ürig mand - sidder i sit sommerhus og pü tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to først bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsÌttende dato, men til forskel fra de to foregüende romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim. Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet, nok i erkendelse af, at de ikke kan bÌre. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmüdighed, der forsøger at gebÌrde sig mellem tilvÌrelsens sÌtstykker. Hans Ìgteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er güet i stykker. Hans forhold til büde moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har vÌret familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg pü at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekÌmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (smü-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ... Alt er kort sagt noget rod. Lydbogen er indlÌst af Paul Hßttel i 2008
