Mons
BĂžrnene bevĂŠgede sig ned ad det smalle strĂŠde mod Ă„en. Solen skinnede, og de var pĂ„ udflugt. Klassen havde taget bussen til byen. Susanne mente, det var for farligt at cykle. I byens midte var der mange biler og busser. Desuden kunne man sagtens gĂ„ rundt. Klassen gik i digterens fodspor, som Susanne kaldte det. BĂžrnene var ikke helt sikre pĂ„, hvad det betĂžd. Men de var glade for at vĂŠre pĂ„ tur. De var af sted en hel dag, vĂŠk fra skolen, og de havde madpakker med. De besĂžgte det lille hus, hvor den fattige dreng boede. Hans far var skomager og lavede sko. Familien havde kun en stue, som ogsĂ„ var sovevĂŠrelse. I stuen havde skomageren sit vĂŠrksted. âMen hvor skulle de sĂ„ sidde og hygge om aftenen?â spurgte en af pigerne. âI gamle dage, nĂ„r folk var fattige,â forklarede Susanne, âhavde de altsĂ„ ikke sĂ„ meget plads til at hygge.â BĂžrnene gik ud i en lille gĂ„rd bag huset. Her havde den fattige dreng siddet under sin mors forklĂŠde og kigget pĂ„ stikkelsbĂŠrbusken. âHvad leger bĂžrn, nĂ„r de kigger pĂ„ en stikkelsbĂŠrbusk?â spurgte Mons. Han forstod ikke det med stikkelsbĂŠrbusken. âMan kan drĂžmme,â sagde Susanne. âOg man kan digte.â Det forstod han. NĂ„r han lĂ„ i sin seng om aftenen forestillede han sig, at der skete mange ting i mĂžrket. Det var pĂ„ en mĂ„de at digte, for det var jo noget han fandt pĂ„. Han drĂžmte ogsĂ„ nogle gange de mĂŠrkeligste drĂžmme om natten. Men at drĂžmme ved at kigge pĂ„ en stikkelsbĂŠrbusk, det troede han altsĂ„ ikke pĂ„. âDrengen havde en livlig fantasi,â tilfĂžjede Susanne. âDerfor blev han ogsĂ„ en stor digter, da han blev voksen.â âMen nu skal vi videre,â rĂ„bte hun ud over flokken. âVi skal se, hvor drengens mor vaskede tĂžj!â Om forfatteren: Kirsten Mark er lektor, cand.mag. og har undervist pĂŠdagogstuderende i mange Ă„r. Hun er forfatter til fagbĂžger om pĂŠdagogisk arbejde med bĂžrn og debuterer nu med let lĂŠselig og spĂŠndingsfyldt fiktion, der stimulerer bĂžrns lĂŠselyst.
