Denne roman må utvivlsomt betragtes som forfatterens fornemste opus, hans lødigste og varigste bidrag til verdenslitteraturen. Bogen er ikke alene en sært uhyggesvanger og vanvittigt spændende kriminalroman, som næppe noget menneske har undladt at læse til ende i ét stræk; med sine træfsikkert gengivne naturindtryk fra det tungsindige Dartmoor, sine knappe, men rammende personkarakteristikker og sin sindrigt slyngede handling, hvor maskineriet intet øjeblik knirker, og hvor det voldsomt stigende crescendo i bogens slutning uvilkårligt får læseren til at vende bladene med større og større utålmodighed, er den tillige et af prosakunstens mesterværker, et sjældent originalt og helstøbt arbejde, en teknisk set lydefri artistisk præstation.
