Jeg elskede livet. Elskede verden. For mig var der ingen farer. Mine forældre var kærlige og hengivende om end min far var en travl for-retningsmand. Vi havde et lille rækkehus, bil og var et lille trekløver. Jeg fik en lille-søster. Vi flyttede til et stort nyt parcelhus i en lille by. Og min mor kunne, efterhånden som min far kravlede op ad den jobmæssige rangstige, selv bestemme om hun ville arbejde eller ej og hvor meget. Men med et var det hele ikke idyl mere.
Min mor, lod mig udføre svære huslige opgaver. Mor mente jeg var en slem dreng og jeg skulle straffes for det. Til at begynde med var det skammekrogen eller smæk. I starten var det med var det med hånden, senere udviklede det sig til redskaber som bøjler, grydeskeer, bælter og hvad der ellers lige var ved hånden. Og ydmygelserne ville ingen ende tage. Til sidst troede jeg selv på det og jeg fandt mig stil-tiende i min mors mishandlinger.
"Brændt barn fryser" er historien om børne-mishandling af groveste karakter – fortalt af barnet selv.
