(0)

Da musikken så lyset

äänikirja


I foråret 1967 var publikummet på spillestedet Soho på Bakken vidner til noget helt nyt. På et hvidt lærred bag orkestret dukkede der lys, farver og former op – musikken blev ikke bare noget, man hørte, men også noget, man så på. Sammen med historiker Morten Lander Andersen og Søren Danielsen, der var lydmand i slutningen af 1960’erne, fortæller vi historien om dengang musikken så lyset; om det psykedeliske lysshow , der landede i Danmark på sin vej fra Storbritannien og USA – og forandrede den måde, man oplevede musikken og verden på. Det er også historien om 1967 som et skelsættende år og om at alle sanser skulle aktiveres. Musik og kunst blev en totaloplevelse – og de psykedeliske lys skulle lyse længe over Danmark, også mange andre steder end på scenen.

Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard

Gæster: Morten Lander Andersen og Søren Danielsen

Klipper: Karen Sigrid Jacobsen

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Vild Historie

Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.

Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).

Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.