(367)

De siger jeg er psykopat : Seks personlige fortællinger om at være dyssocial

Äänikirja


Psykopater findes i alle samfundslag – i magtfulde chefstillinger, i almindelige job, på offentlig forsørgelse og i fængslerne. I de mest tragiske tilfælde har mennesker med dyssocial personlighedsstruktur stået bag nogle af danmarkshistoriens mest makabre drabssager.

Men hvem er de mennesker? Hvad rummer de, og hvad gemmer der sig bag deres facade? Hvordan er det at leve som psykopat? I De siger, jeg er psykopat fortæller to kvinder og fire mænd om deres liv med dyssocial personlighedsstruktur, deres til tider voldsomme vrede, manglende forståelse for andre menneskers følelser og ligegyldighed over for samfundets love og regler. Alle seks færdes iblandt os i samfundet, nogle med domme bag sig, andre ikke. Fælles for dem er, at de giver os et unikt indblik i deres verden og sætter fokus på livet som psykopat.

Tine Wøbbe er chef- og retspsykolog på Sct. Hans og en af landets førende eksperter inden for psykopati. Med udgangspunkt i de seks fortællinger sætter hun ord på det, som de medvirkende ikke selv kan, og går bag om deres handlinger og syn på verden. Hun giver en dybere indsigt i psykopati generelt og forsøger at besvare, hvad der skaber en psykopat.