Da Ebbe Thomsen i 1913 fik hyre på et skib i indenrigsfart, havde han ingen anelse om, at det blev starten på et langt liv med en udenlandsk maritim karriere.

Hans oplevelser ude i Stillehavet er beretningen om dæksdrengen fra Kolding, der som ung blev drevet af eventyrlyst, videbegær og ikke mindst af den kærlighed, han mødte på Samoa midt i Polynesien.

Da han for første gang ankom til hovedstaden Apia, vidste han, at hans skæbne var beseglet. Det var her, han ville leve resten af sine dage.

Ved første øjekast lignede det hele en naturperle i skønhed helt uden sidestykke. Det skulle dog snart vise sig, at der under overfladen lå stærke altødelæggende naturkræfter og lurede.

Til søs uddannede Ebbe sig til matros, styrmand, telegrafist og navigatør. Hans ansættelse på amerikanske handelsskibe og flair for tal og handel berigede ham også med en maritim handelsuddannelse.

2. verdenskrig satte en brat stopper for en ellers lovende karriere i Polynesien. Skæbnen ville, at Ebbe ufrivilligt måtte foretage et stort karriereskift. Skiftet resulterede i, at han endte som politidirektør.

Kærligheden til Polynesien og hans nye familie fjernede aldrig længslen hjem til Danmark. Savnet af hans danske familie fremgår af de mange års brevudveksling.

De fleste af brevene hjem til familien blev af sikkerhedshensyn under 2. Verdenskrig gemt i et chartek. De blev først fundet i 1998 og er baggrunden for, at Ebbe Thomsens historie nu kan fortælles.

Ebbe Thomsen er forfatterens grandonkel, og det var i et arvet møbel, at brevene dukkede op.