Tietoa kirjasta

Karen tror, at hun er sluppet godt fra det brutale overfald på husets frue. Kun den lille Marie har set, hvad der skete, og hun er stum af skræk. Abelone forsøger at få hende til at fortælle, hvad hun har set, men den lille pige kan kun græde. Er hun i sikkerhed, så længe hun holder tæt, eller kan den skyldige vende tilbage og gøre hende tavs for altid?

Imens lægger vinteren sig over gamle Gimle Gård og byder på nye prøvelser for Abelone og hele hendes familie. Det bliver en vinter, de aldrig kommer til at glemme.

Livsarven

”Livsarven” er et nervepirrende slægtsdrama om tre unge kvinder, som kæmper for at bestemme over deres egne skæbner i en tid, hvor kvinders muligheder var begrænsede til, hvad deres familier tillod dem. Historien starter på Gimle Gård i Vestfold i 1881 og følger kvinderne i deres sværeste såvel som deres mest vidunderlige oplevelser med kærlighed, tragedier og farer.

Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) er en norsk forfatter, der står bag en lang række historiske kærlighedsromaner. Hun bor på en gård fra 1500-tallet, som har været inspiration til de tidsepoker og miljøer, hendes romaner foregår i.