En ung mand vokser op hos sin mor og bedstemor i en lille landsby ved Limfjorden. Som barn er han anderledes end andre børn – en dagdrømmer, der har vanskeligt ved at forbinde sig til de andre og deres verden. I de sene ungdomsår beslutter han sig for at blive præst, men ingen vil låne ham penge til uddannelsen, og derfor begynder han i stedet at male. Romanen "Guds og menneskers ager" skildrer drømmerens kamp for at få lov at være sig selv og følge sine egen veje i livet.

Det lå ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903-1948) skulle blive en berømt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kår som plejebarn i provinsen og måtte tidligt tage arbejde som køkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen "Der går ingen vej tilbage".