(0)

Hovedlinjer i dansk litteratur

e-kirja


Niels V. Kofoeds "Hovedlinjer i dansk litteratur" starter med oldtidens runer og slipper først ved 2. verdenskrigs efterklang i lyrik og prosa. Undervejs præsenteres vi for N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger, Jeppe Aakjær, Sophus Claussen og mange flere af Danmarks allerstørste litterære talenter. Bogen er delt op i 13 kapitler:

Oldtiden

Middelalderen

Humanisme og renæssance

Ortodoksiens tidsalder

Klassicismens gennembrud

Nyklassicisme og oplysningstid

Romantikken i Danmark

Disharmonisk romantik og borgerlig realisme

Naturalismen

Symbolismen

Det tyvende århundrede

Verdenskrig og ekspressionisme

Efterkrigstid

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.