Hvem er jeg – og hvad med de andre? : Om det gode liv og velfærden

Hvordan kan jeg bringe orden i mig selv og blive den, jeg er?

Kan jeg søge mig selv og min personlige udvikling og samtidig vise samfundssind og engagement?

Skal velfærdsstaten kun levere serviceydelser eller kan velfærd også rette sig mod personlighedens udvikling og trivsel?

Kan vi skabe et samfund i bæredygtig ligevægt, der både stimulerer den enkelte som personlighed og samfundsborger?

Det er blot nogle af de spørgsmål, Henrik Ørnstrup forsøger at besvare.

I selskab med filosofferne Arthur Schopenhauer, Max Stirner, Friedrich Nietzsche, Georg Simmel, Harald Høffding samt Villy Sørensen føres læseren ind i personlighedens fascinerende og gådefulde verden.

Bogen lægger op til et nyt syn på forholdet mellem personligheden og velfærdsstaten, der hviler på filosofiske indsigter. Bogen giver også konkrete bud på, hvordan læseren kan komme nærmere sig selv og det gode liv.

Bogen vil både inspirere til forandring i læseren selv og i det omgivende samfund.

Om forfatteren

Henrik Ørnstrup (f. 1959) er idéhistoriker, musikkritiker og tidligere kommunikationschef i knap 30 år. Han har skrevet om filosofi og sociologi i en række tidsskrifter og står bag den første danske introduktion til sociologen Georg Simmel.

Aloita tämä kirja jo tänään, hintaan 0€

  • Kokeilujakson aikana käytössäsi on kaikki sovelluksen kirjat
  • Ei sitoumusta, voit perua milloin vain
Kokeile nyt ilmaiseksi
Yli 52 000 ihmistä on antanut Nextorylle viisi tähteä App Storessa ja Google Playssä.