(0)

I kærlig erindring

e-kirja


"Willy Perletand

Fra jeg var ganske lille husker jeg Willy. Dengang virkede han frygtindgydende og meget stor, og når han grinede, var det, så man næsten blev revet omkuld.

Som ung var han sorthåret som en tater – og lignede de onde skurke fra 4-forestillingerne, som vi søndag efter søndag havde set i Bella og Islev Bio. Det var film, som foregik i et eksotisk orientalsk miljø. Hvor den svage, men på bunden gode kalif, var omgivet af intrigante troldmænd, som altid havde en klemme på de gode, og derfor den reelle magt. Troldmænd i mørke gevandter og turban.

En sådan skurk lignede Willy, når man selv var en lille dreng. Og jeg krøb i ly bag den gamles brede ryg, når Willy førte sig frem og udlagde dagen og verdenssituationen."

Robert Dumong tegner en række portrætter af folk, han selv har mødt i løbet af sit liv. De har alle på en eller anden måde haft deres gang på Grønttorvet og arbejdet med planter, blomster og grøntsager. Der er ikke mange af deres type tilbage i dag, og Robert Dumongs portrætter er i kærlig erindring om denne uddøende mennesketype.

Robert Dumong er en dansk forfatter. Han har både skrevet børne- og voksenbøger, rejsebøger og erindringsbøger. Robert Dumong er i dag bosat i Lejre.