Byen kunne være en hvilken som helst storby i Europa. Sadd kunne være en hvilken som helst gangsterboss. Der foregår mange lyssky ting i hans skygge. Nogle af dem kender han til. Andre er det bedst, han aldrig nogensinde hører om.
Mød et lig i en varevogn, oceaner af beskidte penge, en uligevægtig advokatfrue og stribede akvariefisk. Mød en veloplagt Sara Blædel, en beskidt Gretelise Holm, en lun Lars Kjædegaard og en legende Steen Langstrup. Alt i en og samme roman.
‘I skyggen af Sadd 1’ er en dyster noir krimi med glimt i øjet og blod på tøjet.
Bogen er skrevet efter idé og plot af Steen Langstrup af Sara Blædel, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard og Steen Langstrup.
‘Lurmærket dansk pulp fiction.’
Politiken.
‘Tilfredsstiller den teorityngede kritiker og den spændingshungrende krimi-læser.’
Jyllands-Posten.
‘Lystmorderisk, dygtigt, genreironisk og ofte morsomt udført ... Et vellykket eksperiment. De fire forfattere klæder hinanden, den enes historie nuancerer den andens, og læseren får sig et par gode overraskelser undervejs.’
Fyens Stiftstidende.
‘Veloplagt, overraskende og gysende lækkert skrevet.’
Alt for damerne.