(1)

Indtryk fra Østtyskland : En kulturhistorisk lystvandring gennem fem byer

äänikirja ja e-kirja


På sin lystvandring gennem fem spændende, østtyske byer, Berlin, Lutherstadt Wittenberg, Leipzig, Weimar og Dresden, tager forfatteren læseren med til kvarterer, pladser og gader, som han kender godt. Undervejs på sine slentreture stopper han op og fortæller om vigtige hændelser i byernes dramatiske historie samt om det kulturliv og de personligheder, som gennem tiderne har præget byerne.

Uddrag af bogen

På en brostensbelagt plads — dér, hvor Barfussgässchen og Kleine Fischerstrasse mødes, får jeg øje på en rødbrun, klukkende brønd med en figursmykket søjle. Lipsiabrunnen hedder den. På en husfacade bag brønden hænger der et stort relief over indgangsdøren. Det forestiller en turbanklædt mand, som liggende under et træ rækker et englelignende barn et bæger med kaffe. Måske et symbol på det kristne Europas møde med den islamiske verden?

Inde i huset, hvor der både er restaurant og café, har man brygget kaffe siden 1711. Zum Arabischen Coffe Baum, som caféen hedder, er en af Europas -ældste. Kunstnere, forfattere og komponister har gennem tiden siddet ved de blankskurede borde. Deriblandt Bach og Goethe. Langt senere, i 1990, sad tyske -politikere der og diskuterede Tysklands genforening.

Om forfatteren

JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine rejser har han gennem årene skrevet mange kultur- og rejseartikler. Deriblandt for Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Siden Berlinmurens fald har Østtyskland været et af hans foretrukne rejsemål.