(6)

Kvart i sex - Åbne forhold

Äänikirja


I dag kan man ikke bare gå ud fra, at et parforhold er monogamt. Åbne parforhold er normale – men også meget forskellige. I denne episode ser Amanda Lagoni og Asgerbo på åbne forhold som mange, mange, mange ting, hvor muligheder, udfordringer, do’s and dont’s bliver talt igennem på bare et kvarter af Kvart i Sex.

‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. Du kan forvente kort og kontant snak om det vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det (og især det), der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo, begge uddannede og praktiserende sexologer, deler ud af deres viden og praksiserfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Og alt det på bare et kvarter!

Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.

Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne, og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.