En sommerdag i begyndelsen af halvtredserne indtraf den tragedie, der for altid kom til at præge familien i den lille østjyske landsby Ildved: Lillesøster Lisbet på halvandet år omkom ved en ulykke. Far, mor og de tre søstre rykkede tættere sammen efter katastrofen; men syvårige Jette følte det, som om der ikke rigtig var plads til hende. Denne følelse af at stå udenfor tog til i løbet af opvæksten, og den gjorde sig ikke mindst gældende i hendes unge år. På trods af disse omstændigheder lykkes det efterhånden Jette at skabe sig en identitet som pige og kvinde, der følger sin egen overbevisning uden at forfalde til selvmedlidenhed og -ynk. Dette er en bog om familiens magt; om hvordan familiebånd både kan knytte sammen og lukke ude, men aldrig ophører med at eksistere.