(0)

Maigret i Hotel Majestic

E-kirja


I perioden mellem 1930 og 1972 skrev den belgiske forfatter Georges Simenon ikke færre end 75 romaner om den piberygende parisiske kriminalkommissær Jules Maigret. En forrygende serie, som Forlaget Rosenkilde & Bahnhof nu genudgiver i moderniserede udgaver. Her foreligger bind 18, som rummer romanen Maigret i hotel Majestic (1942).

Maigret kaldes til det fornemme Hotel Majestic i Paris for at undersøge et mord. Hustruen til en velhavende amerikansk forretningsmand er blevet kvalt, men til Maigrets overraskelse konstaterer han, at den myrdede kvinde ankom til sit fatale møde med morderen bevæbnet med en pistol.

Han opdager også, at den dræbtes mand har en affære med sin søns guvernante, og at faderskabet til sønnen er tvivlsomt. Maigrets undersøgelser bringer ham fra de endeløse korridorer på Hotel Majestic ud på landet i Bois de Boulogne og til det solbeskinnede Cannes. Der støder han på en verden af prostitution, narkotikamisbrug og pengeafpresning.

Romanen blev filmatiseret på fransk i 1945 som "Majestic Hotel Cellars". Den er senere genindspillet til tv ved to lejligheder, senest i 1993.

Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.

Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.

Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.