To kvinder, adskilt af flere hundrede år, men forbundet af et ønske om selvbestemmelse.
Britta og Phillip er flyttet til marsklandet nord for Hamborg med deres to børn, Britta har sagt sit job op og har svært ved at finde sig til rette i sine nye omgivelser. Hun begynder at gå lange ture i nærområdet, i marsken, og begynder at opdage spor af fortidens liv på egnen. Hun møder lokalhistorikeren Ruth, der hjælper hende med at dykke ned i egnens kvindeskæbner, og snart støder de sammen på Abelke Bleken, der ejede og drev sin egen gård i 1500-tallet. Hun var stærk og fremgangsrig, men en vinter under en stormflod brister det dige, som beskytter hendes og flere andre gårde, og egnens mænd bruger det mod hende til at tage gården fra hende og drive hende ud af samfundet.
Brittas ægteskab vakler, Phillip kan ikke kommunikere sine følelser, og en revne opstår mellem dem. Britta føler sig mere og mere fanget i sin rolle som kvinde i familien, og i takt med at hun læser og lærer mere om Abelke Bleken, føler hun et stærkere bånd til den vanærede kvinde og hendes barske skæbne.