Længe troede man, at historien om menneskets oprindelse var enkel og lineær. Men fossiler og DNA-data bliver afdækker stadig mere interessant rod i familietræet. Vores tidlige forfædre parrede sig lystigt med neanderthalerne, og måske også med de mange andre mennesketyper, som levede på samme tid og sted. Direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, fortæller om vidunderlige fossiler, yndige skeletter og gustne forskere.
24 Spørgsmål til Professoren
I 24 Spørgsmål til Professoren vil lytterne opleve Lone Frank i dybe og medrivende samtaler med nogle af landets førende forskere, og hvis man foretrækker sin videnskabsjournalistik så udfordrende, som muligt, går man ikke galt i byen med programmet.
"24 Spørgsmål til Professoren" er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.
Lone Frank er videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder med en baggrund som forsker og ph.d. i neurobiologi. Hun er tilknyttet Weekendavisen og kendt som en markant debattør og meningsdanner i forhold til sundhed, medicin, teknologi og etik.