Musik er noget, vi gør. Det er, når vi synger sammen juleaften, det er Lady Gagas ekstravagante sceneoptræden, det er den sang, du nynner for dig selv. Samtidig er musik også et værk. Noget, vi kan samle i en kulturkanon og studere i et partitur eller lytte til i en indspilning.

I det videnskabelige arbejde med nyere musik bør vi være opmærksomme på musik som både værk og handling. Det mener Anette Vandsø, postdoc og Sapere Aude-forsker ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. I "Musik som værk og handling" afdækker hun, hvordan nyere musik presser vores konventionelle værkbegreb, og hun gentænker modellerne for musikanalyse, så vi får handlingsdimensionen med. Musik er nemlig også en gestus ind i et konkret socialt rum, en performance, hvor musikeren eksempelvis er tavs, puster til fjer, laver ansigtslyde eller ødelægger sit musikinstrument.