(0)

Nico

e-kirja


I en række prosastykker, der handler om den unge kvinde Nicos rejse til New York, går Vagn Lundbye tæt på ungdomsoprørets drømmere og fantaster. På et hotel i byen møder hun og veninderne en række af tidens kunstnere, skuespillere og musikere og begynder snart at eksperimentere med bevidsthedsudvidende stoffer.

Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.