Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermus behandler den kolde ondskab i naturens grænseoverskridende karakter i en særdeles ængstelig eksistens, hvor en moralsk fattig datingkultur legitimerer overfladiske og hensynsløse relationer. Digtene kredser tilmed om ensomheden i at skulle definere kærligheden, og hvad det vil sige at elske, på ny. Om løsrivelsen fra tidligere generationers arrangerede ægteskabstraditioner. Om opgøret med de egenrådige patriarkalske mænd i vores samfund, der ikke respekterer kvinders grænser. Det er i spændingsfeltet mellem det grænseoverskridende begær og den stædige tro på kærligheden, at Nilgün Erdem bruger sine digte til at nærme sig, hvad der sker i unge kvindesind, når tosomhedens tidligste minde var grænsesøgende ond og aldrig var ment i kærlighed.
