(81)

Olympens helte 3 - Athenes udvalgte

äänikirja ja e-kirja


Annabeth er skrækslagen. Netop som hun troede, at hun skulle genforenes med Percy efter seks måneders adskillelse, ser det ud til at Jupiterlejren gør klar til angreb på Leos fantastiske kreation, Argo II, der – indrømmet – ser alt andet end venlig ud.

Men det kan jo ikke nytte noget. For det første vil hun have Percy igen. Og for det andet er det mindst lige så vigtigt for hele missionen, at Halvblodslejren og Jupiterlejren finder ud af at samarbejde på trods af uoverensstemmelser, for ellers kan de godt kysse verdens overlevelse farvel.

For at opfylde profetien må halvgudebørn fra begge lejre nemlig sammen drage ud på endnu en farefuld færd. Og selv om de ved, at de temmelig sikkert er på vej ind i en fælde, har de intet andet valg end i al hast at sætte kursen mod Rom og de eventyr, ofre og rædsomt hævngerrige guder, som venter der.

Stig venligst om bord på Argo II. Hvis du tør...

LEKTØRUDTALELSE

"Dette bind er endnu et hæsblæsende eventyr, hvor moderne dødelige eksisterer side om side med væsener og elementer fra den romerske og græske mytologi. ... Kærligheden hos halvguderne Annabeth og Percy fylder en del. Specielt piger vil elske denne romances problematikker og formentlig også gyse og frydes over bogens slutning. Bogen er velskrevet, sproget afvekslende og handlingen tempofyldt. Man kan ikke undgå at blive imponeret over forfatterens store mytologiske viden. Velskrevet 3. del i en spændende serie. Efterfølgeren må gerne komme hurtigt." Lektør: Stine Veisegaard

PRESSEN SKREV

" ... en værdig og veloversat begyndelse til en god rejse med et nyt hold halvguder." - Weekendavisen om Den fortabte helt – bind 1 i Olympens helte

"Riordans elegante sammenvævning af forskellige kulturers mytologier til en moderne billedfyldt fortælling fortsætter med at imponere i Neptuns søn.!" - VOYA om Neptuns søn – bind 2 i Olympens helte".