(0)

Røde Ulvs hævn og andre fortællinger

E-kirja


Kender du historien om Tysklands første kansler Otto von Bismarck? Hvem var præsidenten Abraham Lincoln som lille? Hvordan blev Charles Dickens god til at fortælle historier?

Nu kan du komme tæt på verdenshistoriens helt store, da de var små! Så tag dig selv og dine børn med på en rejse med "Røde Ulvs hævn og andre fortællinger" og gå på opdagelse i 1800-tallets hovedpersoner lige inden sengetid – små dramatiske eventyr om hjælpsomhed, indianere, om fattigdom og krybskytteri, der bringer jer hele verden rundt.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvor dine bedsteforældre fik deres store almene viden fra? P. Falk Rønne og Ada Hensels børnebøger er et af svarene. Fra 20’erne til 40’erne udkom over 160 små fortællinger fortalt til børn og deres voksne om Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn. Nyd de små pakker af eksotiske eventyrverdener, Oscar Knudsens fabelagtige illustrationer, og læs dem højt som spændende godnathistorier – de kan fortælles på under et kvarter, men sender dig og dine børn verden rundt...

Bag størstedelen af serien "Fortæller fra ..." stod lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904), som gav fortællingerne deres historiske vingesus. Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn blev her fortalt som skæbnefortællinger på få sider og smukt illustreret af den berømte tegner Oscar Knudsen (1898-1971), der for alvor brændte igennem med de cirkusplakater, han tegnede i 1940’erne og 50’erne.