Henrik Hertz‘ "Romantiske skuespil" består blandt andet af et af hans mest kendte værker "Svend Dyrings huus" om jordejeren af samme navn, der har spillet en stor rolle i at forsvare riget, da det så allermest sort ud. Herudover indeholder samlingen skuespillene "Svanehammen" og "Kong Renés datter", der fører beskueren med til en smuk dal i Provence i Frankrig.
Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".