Ordet skole stammer fra det græske ’scholé’, som overraskende for mange betyder en ’fri tid’. Oprindeligt var tanken bag skolen, at vi her ikke bekymrer os om produktivitet, profit eller resultater, men i stedet kan fordybe os i stoffets lag og liv. Tidligere fandt vi denne ’frie tid’ i folkeskolens formålsparagraf. Men denne forbindelse ser ud til at være brudt inden for de seneste år, hvor skolens opgave i stigende grad er blevet formuleret ved hjælp af målbar læring, som kan evalueres.
I Skolens formål blotlægges det tætte samspil mellem folkeskolens formålsparagraf og skolepolitikken, historisk og i dag. Thomas Aastrup Rømer viser, at der har udviklet sig en splittelse mellem den pædagogiske tradition, som formålsparagraffen udspringer af, og den skolepolitiske anvendelse af selvsamme paragraf. Denne splittelse skal vi være på vagt over for, hvis vi vil bevare den danske folkeskole som en pædagogisk institution.
Skolens formål er et originalt og værdifuldt bidrag til debatten om folkeskolen og til skoleforskningen. Bogen er en velunderbygget analyse af de store forandringer, som er sket med folkeskolen, og den indeholder også en pædagogisk-filosofisk og historisk fortolkning af formålsparagraffens ord og betydning.
