(9)

Sort kaffe

äänikirja ja e-kirja


Da formlen til et nyt kraftfuldt sprængstof bliver stjålet, står det klart, at tyven må findes blandt opfinderen sir Claud Amorys familie og venner, der alle er samlet i hans store hus, da formlen forsvinder. Sir Claud samler alle gæsterne i biblioteket og slukker lyset, for at tyven kan lægge formlen tilbage uden at blive set, men da lyset tændes, er sir Claud død. Hercule Poirot går nu i gang med at grave i gæsternes mange hemmeligheder for at finde frem til, hvem der havde motiv til at myrde sir Claud, inden formlen falder i de forkerte hænder.

Hercule Poirot er Agatha Christies belgiske privatdetektiv, der er lige så genial, som han er sær. De mindste detaljer kan føre til, at Poirot kan opklare en sag, som politiet er kørt fast i, og med sin mindre begavede partner, kaptajn Hastings, bliver han hyret til at opklare de mest fantastiske og bizarre mysterier.

Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple.

Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.


Kirjailija:

Sarja:

Muoto:

  • Äänikirja
  • E-kirja

Kesto:

  • • 95 sivut

Kieli:

tanska