Thorkild Hansen var en stor, populær og kontroversiel forfatter. Hans bøger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne på De Vestindiske Øer blev læst af næsten alle, og næsten alle, der kom i nærheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.
Anmeldelserne var store og flotte. Litterære priser, anerkendelse og berømmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske særligt, også, at det ikke rigtigt passede med tidens strømninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, måske tværtimod.
Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og på den måde fulgte med tidens strøm, gik det galt. Anmeldelserne blev dårlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han måtte stå skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.
Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive så direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bøger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bøger også indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.
Men hvem var så egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsøger denne bog at finde ud af.