Da den norske præst Hans Egede i 1721 drog mod Grønland, var han bogstaveligt talt en mand med en mission. Han ville gøre indbyggerne på Grønland kristne, og det var lykkedes ham at få Frederik 4.s opbakning til sit livs kald. Egede og hans familie slog sig ned i omegnen af Nuuk, hvor han kæmpede for at omvende de omkringboende inuitter. Men da Egede i 1736 forlod Grønland igen, var størstedelen af menigheden, inklusive Egedes kone, døde af en epidemi, og han lå i dyb strid med sig selv, om han virkelig havde udført Guds gerning.
Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.