I 1950'erne oplevede Bente Hansen pludselig, at nogen var bekymret for tidens afkristning. Selv oplevede hun ingen ugudelighed, for hun boede midt i det vestjyske bibelbælte, hvor Indre Mission og Grundtvigianisme var yderpunkter og ramme. Hvordan gik det senere? Har fraværet af gudstro bidt sig fast? Eller bragte ugudeligheden nye åbninger i troslivet?