Det var sen nat. Mørket udenfor var totalt. Huset var helt stille. Mor og far var gået i seng.
Jeremie klædte sig ikke på, men gik ud på gangen, som han var. Hans bare lydløse og bløde fødder kunne slet ikke høres. Han kunne mærke kulden mod sin bare ende og lår. Men nu ville han finde ud af det. Det hele stod i bogen. Der måtte være et par timer, til det blev lyst, og han havde nok tid til at læse i bogen. Der var stadig gløder i kaminen, og han kunne selv lægge lidt brænde på den. Ingen ville opdage noget!
Huset var helt stille, da Jeremie listede forbi far og mors soveværelse. Han stod stille og lyttede. Far snorkede. De sov begge. Så løb han hurtigt ned ad trappen og satte sig i sofaen. Bogen lå på sofabordet. Så rejste han sig og lagde hurtigt lidt brænde på gløderne. Han ventede, til ilden blussede op, før han åbnede bogen. Han turde ikke tænde lyset, men nøjedes med at tænde et stearinlys, som stod på sofabordet.
Jeremie vidste, at det ville blive en lang nat.