Mennesker, varer og kulturprodukter overskrider i globaliseringens tidsalder geografiske og tidslige grænser som aldrig før. Og det er derfor kun naturligt, at litteratur- og kulturstudierne nu vender sig mod Goethes begreb om Weltliteratur. I denne antologi udforskes ideen om verdenslitteratur på kryds og tværs af generationer, fag og sprog - med særlig fokus på, hvad begrebet i det 21. århundrede kan føre med sig af nye forbindelser og fremtidsperspektiver. Bidragyderne dækker hele det verdenslitterære felt fra vidnesbyrd om Konstantinopels fald til Hari Kunzrus billeder af det multikulturelle Londen - med stadig hensyn til verdenslitteraturens pionerer (Juan Andrés Morell, Goethe og Hugo Meltzl). Knudepunkter i bogen er især: oversættelsens rolle, migration og samspillet mellem den litterære institution og modtagelsen af såvel national som kosmopolitisk litteratur. Det bliver klart, hvordan litteraturanalysen kan beriges af den grænseoverskridende praksis hos migranter, forfattere, forlæggere, oversættere og tekster - så der opstår nye indsigter i værker af Catullus, Manuel Vicent, Jean-Luc Godard, Dubravka Ugresic, Derek Walcott, Cabral do Nascimento, Thomas Pynchon, Asger Jorn og Louis Paul Boon.