Børste

Kirjasarjat • 3 kirjaa

”Forelskelse kan man ikke gardere sig imod. Her er man lovligt undskyldt ligesom under en stormflod!” siger fru Potersen, Børstes yndlingsnabo.

”Men kærlighed kan være strid, hvis den ikke bliver gengældt. Så sørg for at finde dig en kæreste, der ringer tilbage, Børste. Alt andet er spild af tid!”

En majdag stiller Cirkus Vita sit magiske telt op på rundboldbanerne. Og Børste bliver pludselig en del af det vidunderlige menageri. Sammen med Ludvig selvfølgelig! Det er ham med de karrygyldne øjne, der får hindbærbruset til at boble i kroppen på Børste.

Bogen kredser om den første spæde forelskelse. Hvad kærligheden gør ved os, både når vi visner og når vi blomstrer. Om Fru Blomster-Skal-Sove, der har lukket sig inde i sin have et helt liv, og om Børste, der stormer ud i det store følelseshav uden altid at kunne bunde.

”Børste er et fortryllende bekendtskab. Cirka 8 år, grænseløst rødhåret og med et væsen som en rystet hindbærbrus.

Steffen Larsen, Politiken

”Fra jeg læste Børste første gang, elskede jeg den! Historien er fortalt med vid og vingesus af Annette Bjegfeldt. Hendes sans for sproglige finurligheder er ubeskrivelig, og jeg kan varmt anbefale Børste til alle, både store og små!”

Sigurd Barrett

HINDBÆRBRUS OG RØDE NØJFER er nummer tre i rækken, men kan læses selvstændigt.