Gyldendal Lunar

3.9(22)

Kirjasarjat ‱ 4 kirjaa

Louis-Ferdinand CĂ©lines hidtil upublicerede roman "Krig" – om krigens gru og rĂŠdsler – udkom fĂžrste gang i 2022, hvor den i Frankrig blev en af Ă„rets stĂžrste litterĂŠre begivenheder. Nu er romanen klar pĂ„ dansk, og den er med forord af Lilian Munk Rösing.

"Romanen er en verdensnyhed, og den er ganske suverĂŠn." Politiken

Ferdinand sĂ„res ved Flandern under FĂžrste Verdenskrig. Han vĂ„gner op i slagmarkens sĂžle og fĂ„r pĂ„ trods af en ĂžredĂžvende indre larm og stĂŠrke smerter kĂŠmpet sig til den nĂŠrmeste by, hvor han indlĂŠgges pĂ„ et felthospital. Her mĂžder han sygeplejersken L’Espinasse, som snart bĂ„de forgriber sig pĂ„ ham og pĂ„tager sig at pleje ham. Sammen med BĂ©bert, en anden sĂ„ret soldat, fĂ„r Ferdinand gradvis tillempet sig udgangstilladelse, men livet uden for hospitalets mure er ikke meget mere opmuntrende end livet inden for murene.

"Krig" er en roman om de nedrige drifter og forfÊrdelige sider af menneskeheden, som krigen fÄr frem. Det er en roman om at undslippe dÞden, men miste alle illusioner og troen pÄ det gode i mennesket undervejs.

Louis-Ferdinand Céline er en af Frankrigs stÞrste modernistiske forfattere. Han deltog selv i de hÄrde kampe mod tyskerne i Flandern under FÞrste Verdenskrig.

”En uomgéngelig tekst af sjéldent hþj litterér karat.” Information

"Krig" udgives i Gyldendals Lunar-serie. Gyldendal Lunar er en serie for litteraturhistoriens mĂžrke klassikere. Det er vĂŠrker, der sprĂŠnger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skĂŠve, de dystre, de vilde, de dunkle og grĂŠnsebrydende vĂŠrker. Gyldendal Lunar er undergrundsvĂŠrker, der lyser op i mĂžrket.