(50)

Danmarks første forbryderfotos: Jagten på handskemagerbanden

Audiobook


En forsølvet kobberblade med falmede portætter af fire pænt opstillede mænd er alt hvad der er tilbage.

Handskemagerbanden var en notorisk og ekstremt voldelig bande der huserede på Lolland i midten af 1800-tallet. Brandstiftelser, afpresning, vold og mord var de skyldige i og midten af bandens store spind sad Handskemageren Hans Jacob Mortensen, der spand folk ind i sit net af løgne og kriminalitet. Banden blev til sidst fanget og ført til domhuset i København, hvor der blev taget såkaldte daguerreotypier, en gammeldags form for fotografier, af banden. Disse fotografier er de første forbryderfotos i Danmark, og er med til at fortælle historien om Handskemagerbanden i dette afsnit alf Forbrydelsens genstande.

Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.

Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.