"Solen stod pĂ„ den skylĂžse vestlige himmel og skinnede pĂ„ sneen, hvis flade skar ham i Ăžjnene med sin blĂŠndende hvidhed. Han kneb lĂ„gerne sammen. Og der fablede i ham noget i hovedet om sneblindhed. OgsĂ„ han havde lyst til at gĂ„ ud i verden â vĂ„benlĂžs â alene i besiddelse af Ordet. Men ikke pĂ„ overtroisk vis. Nej, hans Ord skulle vĂŠre den reelle sandheds ord â om verden i ham og om verden udenfor ham".
A. C. Andersens beskrivelse af bondelivet, af de trange kÄr, men ogsÄ af de smukkeste Þjeblikke, hvor menneske og natur synes at gÄ i ét, er en poetisk-litterÊr vandring i et landskab, som ikke lÊngere findes, og bygger pÄ forfatterens egne erindringer fra barndomshjemmet.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
A.C. Andersen, Anders Christian Andersen, 1874-1928, dansk forfatter, levede et lykkeligt barndomsliv som vogterdreng i Vendsyssel. Her fik han det intime kendskab til naturen, som prÊger hans bÞger, og han indtager en vigtig og smuk plads inden for dansk hjemstavnsdigtning. Hans menneskeskildringer er dybe og indtrÊngende, bÄret af en Êgte medfÞlelse og stÊrk harme over for al slags undertrykkelse og uret.