(91)

Den døende dandy

Audiobook


Den døende Dandy er fjerde bind i Mari Jungstedts krimiserie om Anders Knutas og hans stab.

En vinterkold søndagsmorgen bliver liget af den anerkendte kunsthandler Egon Wallin fundet, klynget op i en port i Visbys ringmur.

Anders Knutas og kollegaerne fra Visby Politi finder ud af, at selvom kunsthandleren udadtil levede et lykkeligt og succesrigt liv, var han i færd med at forlade det hele: sin kone gennem tyve år, galleriet og villaen på Gotland. I al hemmelighed havde han forberedt sin forsvinden. Hvor var han på vej hen og hvorfor?

Da kunstneren Niels Dardels berømte maleri ”Den døende dandy” bliver stjålet fra et kunstmuseum i Stockholm, viser tyveriet sig at have en forbindelse til mordet på galleristen på Gotland.

Journalisten Johan Berg går egne veje – og til det yderste – for at opklare sagen, og sætter både forholdet til Emma og deres lille datters liv på spil.


Narrator: Torben Sekov

Duration: