(0)

Den forviste frøken

E-book


"Den forviste frøken" er historien om livet på Broholm slot, der i midten af 1700-tallet ledtes af Elisabeth Skeel og Niels Sehested. Sammen har de datteren Anne Beate; en nysgerrig og livsglad ung kvinde, som ingen mand er god nok til - ifølge hendes forældre. Men så en dag møder hun Christian Schousboe, og det står hurtigt klart for Anne Beate, at hun ikke vil være i stand til at skjule sin kærlighed til ham. Men den slags kærlighed kan få store konsekvenser.

Børge Janssen (1867-1933) var en dansk forfatter, der igennem hele sin opvækst var draget af litteraturen. Allerede som 21-årig fik han sin litterære debut med novellesamlingen "Mulm" i 1888. De efterfølgende år brugte Janssen særligt på at rejse, og han tilbragte blandt andet tid ved Middelhavslandene og i Afrika og Asien. Disse rejser skabte grundlag for bøgerne "Spanske nætter" (1898) og "Fatme" (1900), men det var først senere, at Janssen kom tættere på et egentligt litterært ståsted, og efter udgivelsen af bogen "Jomfruen fra Lucca" i 1904, blev han kendt for sine folkeligt underholdende og kulturhistoriske romaner.


Format:

  • E-book

Duration:

  • • 115 pages

Language:

Danish