Inden for klassisk teologi skelnes der mellem en synlig og usynlig kirke. Den synlige finder vi her pĂ„ jorden, men hvem der hĂžrer med i den sande og altsĂ„ usynlige kirke, ved kun Gud. SĂ„ vidt teologien. Ikke desto mindre har kristendommen gennem sin nĂŠsten to tusind Ă„r lange historie sat sig en rĂŠkke synlige spor: bygninger, kunst, bĂžger â kort sagt kristendommens materielle kultur. Det er de elementer, kirkehistorien beskĂŠftiger sig med. Men med en omskrivning af skellet mellem den synlige og usynlige kunne man ogsĂ„ tale om den sete kirke.
Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et sĂŠrligt blik for denne sete kirke â et blik, han har udviklet gennem snart 40 Ă„r. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersĂžgelser af emner sĂ„ forskellige som fladskĂŠrme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dĂ„bsritualet, altertavler, et bispeportrĂŠt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver ogsĂ„ et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, hĂ„ndgribeligt fĂŠnomen, der giver sig til kende, synliggĂžr sig, og ja, bliver set af den, der vil Ă„bne sine Ăžjne for det.