(3)

Dovenkrop

audiobook & e-book


FORTIDEN HAR INDHENTET DEM. DET HAR HAN OGSÅ ?

Ti dage efter Douglas Remfry er blevet løsladt fra fængslet, bliver han fundet død på et lurvet hotelværelse; hænderne er bundet, og han har en hætte over hovedet. Han var dømt for voldtægt, og nu er han selv blevet voldtaget. Nogen har vidst, at Remfry skulle løslades, og nogen har ment, at han ikke er blevet straffet tilstrækkeligt. Er det offeret, der har gjort Remfry til offer? Da en anden dømt voldtægtsforbryder findes myrdet efter samme modus operandi, bliver det hele mere kompliceret. Har nogen sat sig for at hævne sig på alle landets voldtægtsforbrydere?

Kriminalkommissær Tom Thorne har svært ved at have rigtig ondt af disse mordofre, og han har svært ved at mobilisere iver efter at finde gerningsmanden. Men efterhånden, som efterforskningen skrider frem, finder Thorne et offer, der er værd at kæmpe for, og han kaster sig for alvor ud i jagten.

DOVENKROP er på én gang en traditionel og nyskabende thriller; den traditionelle krimis forcer i et avanceret plot tilsat sort humor og med en skødesløs, men entusiastisk hovedperson, den udskældte kriminalkommissær, Tom Thorne.

Det er tredje bog i serien om kriminalkommissær Tom Thorne og den selvstændige efterfølger til SOV SØDT (2004) og BANGEBUKS (2005).

Udgivet med oversættelsesstøtte fra Europa-Kommissionens Kultur 2000-program.