Christine ligger pü hospitalet med en sygdom, som lÌnge ikke har ladet sig diagnosticere. Hun er glad for familien og vennernes bekymrede besøg, men hun kredser mest om sig selv. Bl.a. om Holger, som hun har forladt, og om en traumatisk episode i hendes barndom. Mest af alt er hendes tanker beskÌftiget med det barn, hun ikke kan vÌre hos, mens hun er indlagt. Hun tÌnker pü graviditeten og pü ture og samtaler, de har haft sammen.