Sønnen Heinrich vender hjem til Amager i starten af 1900-tallet efter flere år i udlandet, og møder en familie og en by, der er uforstående overfor hans reformtanker og udenlandske frisind...
Sven Lange (1868-1930) var en dansk forfatter, litteratur- og teaterkritiker. Størstedelen af hans forfatterskab koncentrerede sig om kærlighedens væsen og uvæsen, som for eksempel i romanen ‘Hjærtets Gærninger‘ fra 1900 eller skuespillet ‘Kærlighedens Narre‘ fra 1897. Sven Langes forfatterskab var rost af kritikerne, men for smalt til at kunne tiltrække det helt store publikum. Alligevel kom han til, især efter sin ansættelse som kritiker på Politiken, at præge dansk scenekunst i mange år med sine meninger.